Velkomstfolder
Velkomstfolder


 

                     VELKOMMEN T IL TOR      
                       
                       Agerkrogvej 10, 6862 Tistrup

 

 

 

Velkomst:

 

Denne lille folder er lavet for at byde nye medlemmer velkommen i klubben, og fordi vi mener at, det er vigtigt med information om rideklubben.

 

 

Klubbens historie:

 

Tistrup og Omegns Rideklub blev grundlagt i oktober 1993.

 

 

Faciliteter:


Klubben råder over et areal på ca. 4,5 ha. jord, som er lejet af Varde Kommune. Klubben har en dressurbane og en springbane. Der er 15 hestebokse, samt et klubhus med rytterstue, køkken, toilet, og depotrum.

 

Ordensregler på rideklubbens område:

 

  • Al omgang med heste skal ske på rolig og fornuftig vis.
  • Man rydder altid op efter sig selv, både i stalden, sadelrummet, rytterstuen og ved opsadlingsbommen m.v.
  • Hvis der rides uden for rideklubbens område SKAL hestenes eventuelle efterladenskaber straks samles op og fjernes.
  • Når der rides i skoven må der kun rides på stierne, og ikke imellem træerne.
  • Man slukker, lukker og låser altid ind til sadelrummet og klubhuset når man er den sidste, der forlader rideskolen.
  • Man giver altid hestene grime på på folden.
  • Man må kun springe, hvis man går til springundervisning og hvis der er en voksen tilstede.
  • Eleverne skal altid sørge for at benytte det personlige korrekte udstyr i form af hjelm og støvler med hæl m.m.
  • Eleverne SKAL altid bære ridehjelm på rideklubbens område. I begyndelsen kan der evt. benyttes cykelhjelm.
  • Forsikring : Alle elever skal have en ansvars- og ulykkesforsikring (Rideklubben er uden ansvar i en evt. ulykke).

 

Rideudstyr:

 

Eleverne skal selv sørge for det personlige udstyr, dvs. hjelm, støvler, evt. handsker osv.

Rideklubben stiller alt andet udstyr til rådighed, som f.eks. strigler, sadler og hovedtøj. Det er tilladt selv at medbringe dette udstyr, men på eget ansvar.

 


Ridetimer/undervisning m.m:

 

Undervisning består af følgende iht. klubbens vedtægter:

 

Formålet er at fremme interessen for ridesport ved afholdelse af rideøvelser og ridekonkurrencer af forskellig art, samt at arbejde for at udbrede kendskabet til den ædle hest og oplære navnlig ungdommen i alt vedrørende hestens brug og pleje

 

En ridetime udgør 60 minutter for både nybegyndere og øvede. Alle bør dog forvente at bruge 15 minutter før og efter til at sadle hesten op og af.

 

Der vil være dage, hvor der ikke kan rides pga. vejret – men så undervises der typisk i teori i rytterstuen. Hvis man er forhindret i at komme til en ridetime bedes man ringe afbud til ridelæreren. Ønsker man at ophøre med at ride har man en måneds opsigelse. Opsigelse skal ske til kassereren eller formanden.

 

 

Kunne du tænke dig at lære at ride eller få din hest opstaldet i TOR?:


Så kan du kontakte en af nævnte bestyrelsesmedlemmer og høre nærmere.

Vi glæder os til at byde dig (og evt. din hest) velkommen.

 

 

Årets gang i rideklubben:


Der afholdes hvert år et ridestævne, hvor andre klubber deltager.

Det afholdes rytterlejr for alle interesserede medlemmer.

Der afholdes hvert år julehygge, hvor der hygges med hestene og spises æbleskiver m.v.